GT Bøgestrømmens vedtægter:
 §1
Foreningens navn er:

Gymnastik- og Trampolinforeningen Bøgestrømmen (GTB)

1.2 GTB´s historie:
02.02.1885   Stege Gymnastikforening
31.10.1907   Stege Idræts Forening
10.10.1929   Gymnastikforeningen KVIK
05.03.1964   Stege Lendemark Idrætsforening
01.01.1974   GT Bøgestrømmen
1.3GTB er hjemmehørende på Møn i Vordingborg Kommune
§2Foreningens formål er:
- at give medlemmerne optimale muligheder for gymnastisk udøvelse
- at opstille delmål for de enkelte hold
- at være åben over for nye gymnastiske tiltag, og evt. sætte disse igang efter de samme retningslinier som øvrige hold
§3GT Bøgestrømmen er medlem af:
Danmarks Gymnastik Forbund (DGF)
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)
§4Medlemmer:
4.2Alle kan optages som medlem af GTB
4.3Som medlem har man rettigheder og pligter iht. vedtægterne
4.4Alle medlemmer betaler kontingent, der fastsættes og opkræves af bestyrelsen
4.5Et medlemsskab gælder fra september til udgangen af august
§5Medlemsskab og generalforsamling:
5.2Alle, der har været medlem i min. 2 måneder og ikke er i kontingentrestance er stemmeberettigede og valgbare iht.
pkt. a, b og c.
a. Medlemmer, der er fyldt 14 år er stemmeberettigede
b. Medlemmer, der ikke er fyldt 14 år kan repræsenteres af en forælder eller værge, der vil være
stemmeberettigede og valgbare.
c. Valg af Formand, Økonomiansvarlig og Aktivitetsansvarlig kan kun opnåes af personlig myndige
stemmeberettigede personer.
§6Struktur, ledelse og tegningsret:
6.2Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afvikles hvert år mellem den 16. og 31. marts.
Generalforsamlingen skal indkaldes med mindst 14 dages varsel, enten direkte pr. brev eller email og i ugepressen.
6.3Tiden mellem generalforsamlingerne ledes foreningen af en 3 mands stor bestyrelse.
6.4Bestyrelsen er tegningsberettiget ift. nødvendige låntagning og foreningens daglige drift. Bestyrelsen tegnes af
Formand og Økonomiansvarlig og i formandens fravær af Økonomiansvarlig og Aktivitetsansvarlig
6.5Bestyrelsen skal nedsætte stående udvalg og ad-hoc udvalg til løsning af konkrete opgaver iht. foreningens
forretningsorden og organisationsplan.
§7Dagsorden for ordinær generalforsamling:
1. Valg af dirigent (ved kampvalg iværksættes pkt.3)
2. Valg af protokolfører
3. Valg af 3 stemmetællere
4. Årsberetning til godkendelse
5. Regnskab fremlægges til godkendelse
6. Godkendelse af 2-årigt budget
7. Indkomne forslag, skal være formanden i hænde 7 dage forud for afholdelse af generalforsamlingen.
8. Valg:
a. I lige år vælges Formand.
b. I ulige år vælges Økonomiansvarlig og Aktivitetsansvarlig.
c. Der vælges en bestyrelsessuppleant, der er på valg hvert år.
d. Der vælges 2 revisorer, der afgår hvert andet år på skift.
e. Der vælges en revisorsuppleant hvert år.
9. Eventuelt.
7.2Ved alle valg kan der foretages genvalg.
Formand, Aktivitesansvarlig og Økonomiansvarlig vælges direkte til disse opgaver.
7.3Alle afstemninger foretages ved almindelig stemmeflerhed, se dog §9, fsa.
7.4Der skal foretages skriftlig afstemning, hvor to eller flere personer kandiderer til samme post.
7.5Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med 14 dages varsel, når et flertal i bestyrelsen finder det påkrævet.
7.6Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes senest med 21 dages varsel efter anmodning fra min. 1/3 af
foreningens medlemmer
7.7Til en §7.6 anmodning om indkaldelse kræves en motiveret dagsorden, der fremsendes til bestyrelsen v/formanden,
herefter skal generalforsamlingen afvikles inden 30 dage.
§8Foreningens regnskabsår er 1/1 - 31/12
8.2Regnskabet skal være klar til revision senest 1/3.
8.3Regnskabet skal være revideret senest den 15/3.
8.4Revisorerne gennemgår og påtegner regnskabet.
8.5Revisorer og revisorsuppleant kan ikke være medlem af bestyrelsen.
§9Afstemningsregler:
9.2Ved alle afstemninger gælder almindelig stemmeflerhed, dog ikke ved vedtægtsændringer og spørgsmål om
foreningens opløsning.
9.3Til vedtægtsændringer kræves at mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer er til stede og at mindst 3/4 af
de afgivne stemmer er for forslaget.
9.4Hvis 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer ikke er til stede skal der foretages en vejledende afstemning, og hvis
flere end 1/2 delen er for forslaget, skal bestyrelsen indkalde til en ny ekstraordinær generalforsamling inden
30 dage, og med mindst 14 dages varsel.
9.5Ved ekstraordinær generalforsamling efter §9.4 kan forslaget vedtages med 3/4 flertal for forslaget uanset antal
fremmødte medlemmer.
§10Beslutning om opløsning af foreningen:
10.2Beslutning om opløsning af Gymnastik- og Trampolinforeningen Bøgestrømmen kan kun tages på en dertil
indkaldt generalforsamling.
10.3Afstemningsregler er de anførte i §9 stk. 9.3, 9.4 og 9.5.
10.4Et overskud skal overføres til en ny gymnastikforening i Stege området eller deponeres på en spærret konto i
Møns Bank i indtil 3 år.
10.5Efter 3 år, hvor midlerne ikke er blevet udbetalt iht. §10.4, skal det omtalte overskud deles ligeligt mellem
gymnastikforeningerne i Vordingborg Kommune.
Disse vedtægter erstatter tidligere vedtægter for GT Bøgestrømmen og er således gældende fra og med
27.06.2012.
Signeret af:
Tina Pedersen                  Søren Solvig                           Jonna Schou Hansen
Formand                         Aktivitetsansvarlig                   Økonomiansvarlig